FRI FRAGT VED KØB OVER 999,- DKK
Valpolicella
Den normale valpolicella
Italienerne kalder den selv for ”valpolicella normale” og indikerer dermed, at vinen er udgangspunktet for alle de andre betegnelser. Ligesom amarone er valpolicella lavet af druerne corvina, corvinone, rondinella og molinara sammen med en række andre lokale og internationale druer i mindre proportioner (op til 15 %). Der er ikke noget krav om fadlagring, så de fleste normale valpolicellaer udgives til salg, så snart de er færdiggæret, presset, klaret og flasket. Det er de som regel allerede i december eller januar, hvor de dermed ikke er mere end 3-4 måneder gamle og derfor er herligt friske, frugtige, sprøde og charmerende. De fungerer rigtigt godt som afkølet forårsvin både med og uden mad. Her starter dit Valpolicella-eventyr.
Navnet Valpolicella kommer af det latinske Val poly cella, som betyder dalen med de mange kældre. Den almindelige Valpolicella vin er mørk og kendetegnes ofte af en bitterundertone, der kan minde om umodne kirsebær eller kirsebærsten. Der produceres store mænger vin i Valpolicella og den oprindelige produktionszone er udvidet markant. Derfor findes der nu en Valpolicella Classico zone, som angiver området hvor de oprindelige Valpolicella vine blev fremstillet. Dernæst laves en kraftigere Ripasso-udgave og en koncentreret passito udgave, der både fås i en sød og en tørudgave.
Der fremstilles fem forskellige vintyper i Valpolicella:
Valpolicella - hverdagsvin
Valpolicella Superiore - bedre hverdagsvin
Ripasso - mini Amarone
Amarone tør Amarone - se Amarone della Valpolicella DOCG
Recioto sød Amarone
DRUESORTER I VALPOLICELLA
Corvina, Corvinione, Molinara, Rondinella & Oseleta