Superiore

Næste skridt på stigen hedder valpolicella superiore. Ligesom sin ”normale” lillesøster produceres den både i classico-zonen og i den ”nye” zone, hvorfor du både kan se betegnelserne ”Valpolicella Superiore” og ”Valpolicella Classico Superiore”.

Superiore indikerer, at vinen er lidt større end den normale, formelt adskilt ved, at superioren skal præstere et alkoholindhold på mindst 11 %, og i øvrigt ikke må udgives til salg tidligere end den 1. december i året efter høsten. Sådan sikrer man sig, at superioren bliver et lidt mere komplekst og kraftigt produkt – på papiret i hvert fald. I dag er det nemlig meget få normale valpolicellaer, som ikke har mindst 11 % alkohol, og da man sjældent sælger hele sin vinproduktion i løbet af de næste års første måneder, er den formelle forskel ofte teoretisk.

Alligevel er der forskel på den normale og superioren. Det er der, fordi betegnelsen superiore er en god undskyldning for producenterne til at fremstille vine med forskelligt udtryk, fx ved at fadlagre superioren, eller ved at gemme den endnu længere tid end minimumskravet foreskriver. Som sådan er valpolicella superiore i praksis ofte mere koncentreret, mere kompleks og lidt mere en madvin, end den normale.