Amarone

Amarone er hverken navnet på en drue eller et område. Amarone er navnet på en vintype, som bliver til ved hjælp af en særlig og ganske nøjagtigt defineret produktionsteknik. Den går i korte træk ud på følgende: Druerne høstes inden for det område, man kalder Valpolicella lige nord for Verona i den italienske region Veneto.

Mindst 85 % af druerne skal være en blanding af de tre klassiske Valpolicella-druer, nemlig Corvina, Rondinella og Molinara. Resten kan være en eller flere af 18 andre tilladte druer. Efter høsten tørres druerne et tørt og veludluftet sted, typisk på et loft for at minimere fugt. Fugten skal nemlig komme fra druerne selv, som i løbet af en periode på typisk omkring 120 dage afdamper et sted mellem 25 og 40% af sin oprindelige vægt. Det resulterer i, at alle tørstofferne koncentreres i forhold til mængden af vand, når vinen langt om længe gæres engang i januar eller februar året efter høsten.

Det større indhold af sukker i mosten giver et højere alkoholindhold i amaronen end i den almindelige valpolicella, og koncentrationen af tannin giver ekstra tæt kulør, adstringens (sammensnerpende mundfornemmelse) og bitterhed. Deraf navnet amarone, som betyder ”den store bitre” (frit oversat).

For at balancere bitterheden foreskriver regulativerne et minimum af 4 g restsukker per liter af den færdige amarone. Det virker ligesom, når du putter sukker i din espresso: det bitre element rundes af, og sødmen absorberes så at sige i helheden, som nemlig ikke skal være decideret sød – bare smagsintens og velafbalanceret. Sådan er god amarone.